Gæstebogen....
Dejligt med besøg på vores hjemmeside. Hvis du har tid og lyst, så skriv en hilsen ved at klikke på den blå knap. Du kan også indsætte et foto ved din hilsen....... :o)
Skrevet af Gitte Mark Lynggaard, d. 15-05-2010
Hej søde Lene & Marie..
Synes lige at jeg ville sende jer en lille hilsen, måske mest for at fortælle at I meget ofter er i mine tanker, og at jeg ville ønske at der var meget mere jeg udenfor kunne gøre for jer.. Men jeg ved jo også godt at det er en helt anden verden, der skifter frygtelig hurtigt, alt efter tal og undersøgelser... Men I skal vide at jeg håber alt det bedste for jer og er overbevist om at I nok skal komme gennem det her, med den viljstyrke og det fantastiske livsmod SKAL det bare
ende godt ;o) Tuuuuuuuuuuuusind tanker og knus fra Gitte, der savner dig Lene rigtig meget ;o)


E-mail:
Skrevet af Helle, d. 02-05-2010
Kære Marie (og Lene). Tak for lån af jeres hus i weekenden. Det var ærgeligt vi ikke kunne ses, men det får vi forhåbentlig lejlighed til på et senere tidspunkt. Vi havde det hyggeligt i Støvring og det var dejligt at se oldefar igen. Annika har leget rigtig meget med dit Barbie hus og Bratz-dukker (og har passet godt på det). Nu ønsker hun sig sådan et skønt hus i fødselsdagsgave;-)
Jonathan har været sød at være sammen med, og han fik udfordret Henrik med lidt WII-spil. Håber I snart er hjemme igen. Tror jeres familie savner jer!
Knus fra familien i Fredensborg


E-mail:
Skrevet af bedstemoster Rita, d. 29-04-2010
Kære Marie og Lene. Det var både træls og synd, at I nu måtte en tur til Riget igen, efter 14 dage i Ålborg, men godt at scanningen i sidste uge viste tilbagegang med svampen, så er der altså 'bare' nogle andre ting som driller!Vi håber, at I er tilbage igen, når Ålborg skal på koloni til Sæby 10. maj, så Marie kan være med til det. KNUUUS


E-mail:
Skrevet af Ann-Lou, d. 21-04-2010
Hej Fam. Kragelund. Dejligt med Jeres tilbagevenden til det Nordjyske. Håber at I alle får lov at nyde bare en lille smule forår. Glæder mig til jeg kan se Jer igen. Ha' det godt allesammen. Store knus og tanker fra Ann-Lou


E-mail:
Skrevet af Helle, d. 14-04-2010
Hej familien Kragelund. Tænker at intet nyt er godt nyt, men savner alligevel jeres dagbog. Intet pres, men glæder mig til du får tid og mulighed for at skrive igen:o)
Ser I har 75.000 klik på jeres hjemmeside. Det må vist siges at være temmelig pænt, også selvom nogle af os er stamgæster!
Håber I får nydt foråret, mange knus fra Helle


E-mail:
Skrevet af BowlerBedste, d. 12-04-2010
Kære Marie,
Jeg håber, du er nået godt til Ålborg og har det godt. Her kommer den historie fra Guinea i Vestafrika, som jeg lovede dig at sende sidst (på Riget), og som jeg håber, du får læst op. Kærlig hilsen fra Bowler Bedste


Hyænernes fest

I gamle dage i længst forsvunden tid var hyæner og geder de bedste venner. Så gode venner var de, at de inviterede hinanden til store fester.
En dag havde hyænerne så inviteret til fest.
Gederne gjorde sig smukke og parate til at tage afsted, men den mindste ged var lille og snavset. Den så ikke særlig køn ud og alle regnede den for lidt dum.
”Dig vil vi ikke have med,” sagde gederne. ”Du er for lille.”
Men den lille ged ville med. Da hele flokken af geder drog afsted, fulgte den med.
”Gå så hjem med dig,” brægede gederne. ”Du kan ikke komme med, har du forstået?”

Den lille ged opgav. I første omgang. Men da flokken af geder var taget afsted, besluttede den sig til at gå en anden vej hen til hyænerne. Mens flokken gik højre om bjerget, gik den venstre om bjerget.
Som den nu gik der, fik den pludselig øje på noget inde i krattet ved vejsiden. Den gik nærmere og så, at det var noget stort, et dyr, og det var pelset. Den løftede forsigtigt den ene fod og slap den. Foden faldt ned. Den lille ged vovede så at gå helt tæt på og så, at det var en hyæne, og den var stendød.
Geden tog straks sin lommekniv op af lommen, skar hyænens hale af og puttede den i sin lille taske.

Kort efter stødte den ind i de andre geder, der hvor de to veje om bjerget mødtes.
”Nej, ved du nu hvad, kan du så komme hjem og det i en vis fart,” sagde lederen.
Den lille ged rystede på hovedet.
”Årh hva',” sagde en af flokkens ældste. ”Nu er den gået så langt, lad den bare følge med, hvilken skade kan det gøre?”
Og sådan blev det. Den lille ged fik lov til at følges med de andre hen til hyænernes fest.

Gederne blev hjerteligt modtaget. Og hyænerne satte gang i madlavningen. De satte store gryder med vand over på bålene og kom masser af krydderier i. Men gederne kunne ikke få øje på noget kød. Og pludselig blev det dem klart, at de var blevet forrådt. De var selv kødet.
Nu var gode råd dyre.
Da de så sig om, var de omringet af hyæner. De stod i en tæt ring omkring dem. Der var ingen smuthuller, ingen mulighed for at slippe væk.
Hvad skulle de dog gøre?

Pludselig råbte den lille ged højt for at få opmærksomhed.
Den trak hyænehalen op af tasken og svingede med den i luften, så alle kunne se, at det var en hyænehale.
”Min far sagde, at jeg skulle dræbe 10 hyæner, men jeg har kun dræbt de 9, så nu vil vi gøre det af med den tiende.”

Da hyænerne så det, blev de bange. Ingen af dem havde lyst til at miste livet, så en for en stak de halerne godt ind mellem benene og listede ligeså stille væk.
Og på den måde reddede den lille ged hele gedeflokken fra at blive ædt.


Hjemmeside: www.amurwald.dk
Skrevet af Lone, d. 08-04-2010
Nej - hvor dejligt - I skal til Ålborg - så er I
på vej i den rigtige retning.

Kærlig hilsen Lone


E-mail:
Skrevet af Helle, d. 07-04-2010
Hvor er det skønt for jer, at I skal til Ålborg:o)
Det er 1. skridt til at komme helt hjem og det har I snart fortjent. Glade knus fra Helle


E-mail:
Skrevet af Inge Kragelund, d. 07-04-2010


SMILEYS fra Inge


Skrevet af Helle Rise, d. 07-04-2010
Hej!
Det kan ikke beskrives hvor rørt og glad man bliver når man læser i jeres dagbog. Dejligt, at I nu kommer til Aalborg. Vi ved der er en hel klasse der ikke kan vente, til at du Marie er tilbage. Held og Lykke og mange varme hilsner Anne-Sofie og hendes mor.


E-mail:
Skrevet af Grethe Østergaard, d. 06-04-2010
Hej alle sammen derovre i hovedstaden.
Den nyhed var da noget af det bedste jeg længe har hørt. Hvor er det dejligt for jer.
Kærlig hilsen Grethe.


Skrevet af Bowler Bedste, d. 05-04-2010
Kære Marie, I et musehul boede musemor med sine tre unger, som hun passede rigtig godt på. Der var jo en kat i huset, og den var af og til lidt for nærgående. Ja, en dag fandt den indgangen til museboet. Den snusede, den skrabede med sine kløer foran musehullet og stak poten ind. Musemor og ungerne trak sig helt tilbage i musehullet. Katten tog poten tilbage og forsøgte at få snuden igennem, ja hele hovedet endda. Da var det, at musemor blev alvorligt bange for sine unger. VOV! sagde hun højt og fortsatte med at gø som en hund. VoV! Vov!Katten blev forfærdelig bange, trak hovedet tilbage og skyndte sig væk hurtigere end en fugl kan flyve. "Se!" sagde Musemor. "Det er godt at kunne fremmedsprog."
Kærlig hilsen fra Bowler Bedste.


Skrevet af Marianne Larsen, d. 01-04-2010
Hej alle
Vil lige ønske jer en god påske, håber der kommer en masse påskeæg til jer alle. Dejligt at se det går fremad med Marie. Vi tænker på jer alle.

De kærligtste hilsner
Marianne


E-mail:
Skrevet af Grethe Østergaard, d. 31-03-2010
Hej hele familien
Jeg vil bare ønske jer en rigtig god påske. :0)
Kærlig hilsen Grethe.


Skrevet af Helle, d. 25-03-2010
Hej Marie. Vi håber at påskeharen får sneget sig ind på Riget og lagt nogle æg listige steder;o)
I Torsakulla i Sverige har vi faktisk fundet højen hvor den svenske påskehare bor, og den er vældig flink til at gemme æg til os, når vi er på tur.
Den gemte også mange æg på vores grund, som vi skulle finde (og spise!). I Sverige pynter man birkegrene med fjer i ALLE farver og sætter ude foran sit hus. Du kan tro det ser festligt ud! De klæder sig også ud som påske-hekse, og hvis sådan én banker på, skal man af med noget slik!
Håber I får en god påske, hils din familie fra os i Fredensborg.


E-mail: